NEWS

En varm og udfordrende dag for Morten Fuhlendorf ved DM 3 i rally.

Morten Fuhlendorf deltog d. 5 juni i tredje afdeling af DM serien i rally med centrum omkring Kalundborg og det blev en varm og meget lærerig dag for hele teamet.

Sommeren meldte sin ankomst til Kalundborg denne dag og det var virkeligt dejligt med høj solskin, bare ikke når man sidder en rallybil med masser af brandhæmmende tøj på og en bil der er varmere end varm, men man kan ikke få det hele siger Morten Fuhlendorf med et smil og kan se tilbage på en dag hvor hans tempo begynder at matche de hurtige konkurrenter i klassen.

Vi havde forventet et udfordrende rally og det fik vi konstaterer co-driver Finn Thomsen, ”jeg har kørt her en del gange i tidernes løb, men havde glemt hvor ujævnt der er i denne del af landet og hvor udfordrende og hurtige hastighedsprøverne egentligt er.


Det kom dog hurtigt tilbage på lystavlen allerede på første hastigheds prøve hvor vi følte at vi kørte på begrænseren hele vejen rundt og på anden prøve hvor der var så mange toppe at vi var i luften halvdelen af prøven.

Vi skulle køre 3 hastighedsprøver inden 1. servicepause og sidste prøve inden pausen var Gammelrand Grusgrav og her har jeg også kørt en del gange, mens Mortens erfaring var nul i DM sammenhæng – en svær, men sjov prøve der giver køreerfaring gange tre.

Gammelrand Grusgrav er udfordrende for alle

Jeg husker dog ikke Gammelrand så ujævn og svær som denne gang, men det er nok huskeren der spiller mig et puds slutter Finn.

Efter de tre prøver kan teamet se tilbage på en god start på rallyet med gode tider tæt på de andre i klassen, dog koster Gammelrand noget tid fordi det er så atypisk en hastighedsprøve at man skal prøve sådan en nogle gange før man kører til grænsen.

Resten af dagen fortsætter rigtig godt uden de store udfordringer udover at vi får kørt vores dæk lidt for varme og så piver vi selv lidt i varmen, men vi ser tilbage på en god dag med øget hastighed og nu også med Gammelrand på erfaringskontoen siger Morten Fuhlendorf.

Tak til Løbsleder Finn Højlund der sammen med sine hjælpere havde vækket det ”gamle” KOMO Rally igen, vi kommer gerne igen.

 


Morten Fuhlendorf er klar til nye udfordringer ved DM 3 i rally.

Lørdag d. 5 juni køres tredje afdeling af DM serien i rally med centrum omkring Kalundborg.

Jeg er i gang med en stejl læringsproces her i 2021 med ny bil, ny co-driver og meget udfordrende løb siger Morten Fuhlendorf.

For år tilbage var Kalundborg eller KOMO Rally en årlig tilbagevendende begivenhed, men der ikke har været kørt rally i Kalundborg siden 2012, så jeg har ingen erfaring med med dette område udover at jeg har været med som tilskuer rigtig mange gange og husker mange af de klassiske prøvenavne, bl.a. Gammelrand grusgrav.

Efter regnvåde veje og mørkekørsel ved DM 2, byder DM 3 på en grusgrav og forhåbentligt høj solskin.

Det bliver virkelig spændene at køre dette løb, hvor vi er varslet en tur i den legendariske Gammelrand grusgrav, hvor jeg har set mange af de ”gamle rallyhelte” kæmpe med det vanskelige underlag.

Vi har i år kørt på asfalt, gode og dårlige grusveje, mørke og nu kan vi også skrive Gammelrand på listen – et virkeligt lærerigt år, hvor vi vil arbejde videre med at udfordre bremspunkter og specielt svinghastigheder på de forskellige underlag.

Målsætningen er at komme tættere på toppen i klassen.

 





Morten Fuhlendorf havde udfordringer ved DM 2 i rally.

Morten Fuhlendorf deltog lørdag d. 15 maj i DM 2 i rally med udgangspunkt fra Stoholm Fritids- og Kulturcenter ved Viborg.

Vi havde forudset at løbet ville give os udfordringer fordi der var en del grus underlag og for at det ikke skulle være nok så blev halvdelen af løbet afviklet i mørke siger Morten Fuhlendorf.

Og jeg blev ikke snydt siger Morten med et smil om læben ”løbsledelsen havde fundet nogle gode og udfordrende grus prøver og da jeg ikke har så meget erfaring med løst underlag i min nye bil udfordrede det os ekstra. Da det så blev mørkt som det bliver i Jylland blev indlæringskurven pludselig stejl, men så fik vi også prøvet det.

Teamet kunne præsentere en bil med lidt flere farver på til dette løb

Vi havde en målsætning om at ligge i bedste tredjedel af klassen, men vi må erkende at det nåede vi ikke, respekt til vores konkurrenter – de gav gas, men vi lærer hele tiden og arbejder for hvert løb på at komme tættere på toppen.

.

Fuhlendorf i action, da det stadig var lyst.

Tak til Løbsleder Kenneth Svendsen der sammen med sine hjælpere og specielt Jan Petersen og Jeanette Kvik havde lavet et anderledes og udfordrende løb.

 

Morten Fuhlendorf glæder sig til DM 2 i rally.

Efter et godt DM 1 i rally ser Morten Fuhlendorf frem mod DM 2 i rally, der afvikles lørdag d. 15 maj med udgangspunkt fra Stoholm Fritids- og Kulturcenter ved Viborg.

Vi var efter DM 1 godt tilfredse med løbet, hvor målet i store træk var at få bilen lidt mere ind under huden og få samarbejde i bilen til at fungere.

Vi kører i den største klasse i feltet med 14 dedikerede deltagere der alle har potentialet til at blande sig i toppen og hvor ingen af dem giver ved dørene, så vores målsætning er at ligge i den bedste tredjedel af klassen.

Teamet glæder sig til at vise det nye Design frem i Stoholm på lørdag

Til dette løb er der tilføjet en ny dimension da vi skal køre mørke siger Morten Fuhlendorf og fortsætter ”det er ikke en disciplin vi dyrker så meget i Danmark, men vi glæder os til at blive udfordret sammen med de andre i klassen når den store lygte slukker.

Ved DM 1 havde vi ikke haft tiden til at få bilen dekoreret og stillede op i en næsten hvid bil, men til dette løb glæder vi os til at vise en bil med lidt mere farve på slutter Morten Fuhlendorf.

 


Morten Fuhlendorf kom godt i gang med 2021 sæsonen i rally.


Op til sæsonen 2021 var alt lagt på plads til en sæson i en helt ny Peugeot 208 rally4, det nyeste fra Peugeot Sport for Morten Fuhlendorf.

Vi havde virkelig sat os op til det her gennem mange måneder, men lige inden DM 1 i rally viste det sig at Peugeot Sport i Frankrig havde lovet mere end de kunne holde og der var ikke nogen bil til mig siger en ærgerlig Morten Fuhlendorf.

Heldigvis var Brian Madsen fair og lod os overtage den næsten nye 208 R2 bil jeg kørte et enkelt løb i sidste år, ugen op til DM løbet og så måtte vi hurtigt sadle om i vadestedet.

Der har derfor ikke været mulighed for de store justeringer og test op til DM starten, så det har næsten kun været tilpasning af seler og en grundjustering af bilen.

Vores kontakt til sponsorer har heller ikke været optimal da mange potentielle sponsorer gerne ser en fysisk bil før de binder sig for meget, men nu er vi gang og kan få bilen færdig dekoreret og komme ud og vise den frem.

Morten Fuhlendorf’s Peugeot 208 var næsten jomfruelig hvid her ved DM 1.

DM 1 i rally blev afviklet omkring Hobro og ambitionen for Morten Fuhlendorf forud for løbet var at køre et stabilt løb i en bil han har fået her 5 dage inden DM og samarbejdet med sin nye Co-driver, Finn Thomsen.

Vores mål for dagen var at få vores noter til at passe og så stille og roligt øge tempoet siger Finn Thomsen og fortsætter ” det gik faktisk rigtigt godt og efterhånden som dagen gik fik vi mere og fart i bilen og vi er godt tilfredse efter dagen.
Vi kører i den største klasse i feltet, hvor ingen giver ved dørene og der er ingen tvivl om at der skal hænges I for at være med i toppen, så vi må bare ud og øve os noget mere, så skal det nok komme”.

Løbet bød på hastighedsprøver med både asfalt og grus underlag.

Løbsleder Bjarne Sørensen havde sammen med sin stab lavet et godt motorløb med nogle gode og udfordrende prøver og selve arrangementet blev afviklet betryggende i forhold til reglerne omkring corona.




Morten Fuhlendorf - Driver

Morten er vokset op med benzin i blodet med en far der har kørt rally i mange år.

Allerede i ungdomsårene startede han med at køre motorcross og gokart inden han som 20 årig begyndte at køre rally på hygge niveau.

Så fulgte nogle år med opbygning af firma og små børn inden han vendte tilbage til rally i 2014 med ambitionen om at det skulle det være lidt mere seriøst og Morten købte gennem de næste 6 år i bedre og bedre biler, hvor resultaterne også fulgt med bilerne og Morten er i dag en rigtig god rallykører.
Derfor var det også naturligt at han i slutningen af 2020 købte en rigtig fabriksbil af Peugeot Sport Danmark. Han nåede at vise lovende takter i slutningen af 2020 og planen var at 2021 var året hvor han skulle slå til.

Men en henvendelse og et tilbud fra Peugeot Sport Danmark gjorde at Morten har valgt at købe en helt ny Peugeot 208 Rally4 fabriksbil i samarbejde med Peugeot Sport Danmark.